Referencer

På biljagt i Havanna

På jagt efter gamle biler i Havanna overtog min datter, Katrine kameraet et øjeblik, for at forevige fotografens strabadser.


Fotoudstyr

Jeg har valgt at anvende Olympus Four Thirds systemet. Dels fordi kameraerne er mere kompakte, og meget driftsikre. Dels fordi jeg anser Olympus for et særdeles innovativt mærke.

Min udstyrsliste omfatter: E 520 DSLR kamera. Zuiko pro 12/60 zoom, Zuiko pro. 50 mm. macro, Zuiko standard 40/150 zoom, Fl 36 blitz, diverse filtre, triggere, stativer og andre småting.

Fotoreportage

Jeg kan tilbyde fotoreportager i forbindelse med begivenheder af enhver art. Især kulturelle begivenheder som koncerter, udstillinger, festivals og lignende har min interesse.


Artikler

For tiden ligger jeg inde med researchmateriale og billeder fra Cuba.

Derudover skriver jeg gerne artikler om menneskets hverdag, arbejdspladsbeskrivelser ol.

Jeg kan godt lide at skildre folk, som udøver et sjældent håndværk, eller på anden måde skiller sig ud fra mængden



Oversættelse og bearbejdning

Jeg har stor erfaring med engelsk, og kan således tilbyde at oversætte og berarbejde indkøbte engelsksprogede artikler. Gerne rejseartikler, eller emner indenfor transportområdet.


Takster

Med hensyn til takster, ligger der ikke noget fast, idet jeg tager hensyn til arbejdets omfang, oplag, og en række andre faktorer.

I forbindelse med tidsskrifter, forventer jeg som hovedregel at modtage bladets sædvanlige takst, dels for billeder, dels for tekst.

Gratis arbejde kan kun komme på tale i særlige tilfælde, hvor det indgår i velgørenhedsprojekter, eller lignende!


Specialviden


Noveller

Som bestillingsarbejde kan jeg påtage mig at levere små morsomme historier om hverdagsmennesket. Jeg har en del på lager, men da de er tiltænkt en kommende bogudgivelse, tillader jeg mig kun at bringe et enkelt eksempel her. Interesserede kan klikke på "Same old story" i menuen ovenfor


Klummer og essays

Som alle andre forfattere er jeg besat af en ubændig trang til at kloge i alt muligt, især det, jeg ikke har forstand på! Dermed er emnerne i det mindste uudtømmelige!

Jeg er således altid i stand til at producere klummer og essays om dagsaktuelle emner, og gør det med vid og bid, men også med glimt i øjet!


Satire

Satiren er mit hjertebarn. Lige siden grundskolen har jeg skrevet den til skrivebordsskuffen. Derfor er jeg altid på jagt efter muligheder for at arbejde med denne tekstform. Min idealpartner i et satireteam er Mette Sørensen, som illustrerer min bog, Løgn og Lastbiler. Hvis nogen har brug for et sådant makkerpar, hører jeg meget gerne fra dem!


Originaler søges

Som det også fremgår af fotosiden, er jeg meget interesseret i at høre om personer, som via arbejde, fritid eller andet skiller sig ud fra mængden, og som derfor kan være interessante at skildre i tekst og foto.


20. oktober 2004

Postadresse!

Hans E. Kratholm Rasmussen

Møllevej 17

7500 Holstebro

+45 97 42 47 12

+45 31 14 12 77