Sproget er for de fleste et kommunikationsmiddel, som man ikke tænker meget over. Men, for de mange der anvender det professionelt, er det også et værktøj, der må vedligeholdes, sm&oslasn;res og fornyes, hvis det skal fungere effektivt.
For nogle er sproget også en evig kilde til ærgrelse. Altså, når de vel at mærke falder over dårligt sprog. Herunder vil jeg efterhånden samle nogle artikler om sprogbrug i al almindelighed. Bidrag og kommentarer er velkomne.
At skrive er et håndværk, nøjagtig som så meget andet. Som udgangspunkt er det selvfølgelig godt at være i besiddelse af en smule talent. Men talent gør det absolut ikke alene. Jeg har selv været hele møllen igennem, med afslag fra "uforstandige" redaktører, forlæggere osv., og er endelig nået dertil, hvor jeg stort set kan sælge alt hvad jeg skriver. Den eneste barriere imellem mig og rigdommen er således min medfødte dovenskab.
Man kan muligvis sige at det er dumt at give sine fiduser videre, og derved ødelægge sit eget marked. Jeg er dog ikke særlig nervøs anlagt af natur, og selve skriveprocessen føler jeg er så interessant, at jeg gerne vil bidrage med nogle skrivetips til interesserede!
Derfor velkommen til mine skrivetips. Har du selv en lille artikel omkring sproget eller skrivning på lager, er du iøvrigt velkommen til at maile den til mig, hvis du vil have den med på denne side.
Sidst opdateret 6. juli 2008
Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro
+45 97 42 47 12
+45 31 14 12 77