Familie og baggrund - Family and Background

Om denne side - About this page!

Denne side har to formål: At tjene som kilde for de journalister, der fra tid til anden har brug for at researche i min baggrund. Jeg håber på denne måde at kunne hjælpe dem med lidt generel baggrundsviden.

Dernæst kommer man som forfatter ikke udenom, at tilfredse læsere ofte ønsker at vide lidt mere om personen bag en bog. For de fleste tilfældige forbipasserende netsurfere kan jeg imidlertid garantere, at denne side kun består af dødsens kedelig og aldeles nytteløs information om min famillie og mig. Hvis du alligevel læser videre, sker det helt på eget ansvar.

 

In English

 

This particular page is meant as a service for journalists researching my background, family etc. And since most writers end up with a certain number of fans, I want to give them a chance to understand the background for my writings as well. Since very few people outside of Denmark have any interest in this page, I will not translate the rest to english yet. But I certainly hope the day will come, when it will be nessescary!

 

Mit arbejdsliv

 

Til daglig arbejder jeg som eksportchauffør. De sidste mange år har jeg mest kørt på Italien, med stykgods. Mit arbejdsliv begyndte dog i et erhverv, de fleste ikke umiddelbart vil forbinde med mit nuværende job.

Som attenårig studerede jeg nemlig musik – guitarspil, klaver, teori og hørelære – på Holstebro Musikskole. Jeg var uden tvivl, hvad de fleste ville betegne som en ”skidt knægt” dengang, og tanken om at gå den lige vej til en karriere som kontorfuldmægtig lå mig uendeligt fjern.

Netop på den tid dukkede der imidlertid en masse musikskoler op, og mangelen på lærere var stor. Altså mødte jeg op på Sydthy Musikskole og spurgte, om de manglede en guitarlærer. Det gjorde de! Snart var jeg ansat som timelærer ved tre forskellige musikskoler, foruden at jeg underviste på aftenskoler, og på HF i Nr. Nissum.

 

Som timelærer får man ikke løn i ferierne, så selv om jeg tjente en ganske god timeløn, var jeg nødt til at tage jobs som værtshusmusiker i ferierne. Jeg optrådte mest som solist, med guitar og sang. Repertoiret bestod for det meste af den tids folkesange, drukviser og ikke mindst Cæsars sjoferter.

På et tidspunkt meldte jeg mig til HF studiet, og ville egentlig have været lærer, med musik som hovedfag. Desværre har jeg altid haft svært ved den kunstige situation en skole i virkeligheden er. Altså den underlige situation at man knokler som et bæst med en stor opgave, og så er det kun læreren, der ser den. Så skolegangen blev for mit vedkommende noget uortodoks, idet jeg gik til alt for mange fester, underviste ved siden af og ellers koncentrerede de fleste af mine kræfter om at skrive sange og små historier. Sjovt nok, scorede jeg dog nogle rigtig gode karakterer i de fag, der interesserede mig.

Efter den moderate succes med HF,gav jeg efter for min anden lidenskab: landevejen. Siden jeg lærte at kravle, har jeg været med min far uden at køre lastbil, eller bus. Det sætter sig i sjælen! Egentlig var det lastbilen, der trak i mig. Men da jeg havde flest gode forbindelser indenfor busbranchen, blev det den, jeg kom til at leve af de næste mange år. Meningen var klart at jeg skulle have en indtægt, samtidig med at jeg stadig lejlighedsvis forsøgte at slå igennem som musiker.

 

Jobbet som buschauffør havde den fordel, at jeg af og til blev fyret. For andre ville det måske være en katastrofe, men for mit vedkommende kom arbejdsløsheden som et pusterum, hvor jeg kunne fortsætte mine skriverier og afholde guitarkurser på aftenskolerne. I perioder kørte jeg også rutebus, hvilket var dødkedeligt, men levnede mulighed for at dyrke mine andre interesser.

 

På et tidspunkt, hvor jeg var arbejdsløs, besluttede jeg at søge iværksætterydelse til en forretning som musiker og forfatter. Det blev forfattervirksomheden, der slog bedst igennem. Men på trods af at jeg havde meget at lave, for flere forskellige tidsskrifter, og desuden fik en bog udgivet, besluttede jeg mig for at lukke virksomheden, da iværksætterydelsen udløb. Jeg skrev dog fortsat lejlighedsvis i forskellige blade.

 

Derefter var jeg tilbage på landevejen igen. Fast besluttet på at jeg skulle være eksportchauffør. Det blev jeg også, efter at være gået et par omveje omkring et job som lagermand og et par afløserjobs som buschauffø.

 

Skepsis er således en sygdom, jeg ofte møder, når jeg fortæller om mit liv. Mange finder mig ”ustabil” fordi jeg har været så mange steder. Men ville de have set sådan på det, hvis jeg var direktør og havde møvet mig til tops ved hjælp af tyve gode stillinger? Næppe. Så hedder det nærmere: dynamisk og målrettet. Eller en inkarneret fighter, med is i maven og et køligt overblik! Men ligesom direktøren, gør jeg kun det, jeg har lyst til. Til gengæld er jeg meget stabil og ihærdig de to år, jeg gennemsnitlig har et job. Jeg møder dog også mennesker, der siger: ”Du har jo haft et interessant liv!” Og det er jeg meget tilbøjelig til at give dem ret i. I hvert fald fortryder jeg intet. Jeg er direktør i mit eget liv, og sådan vil det nok blive ved med at være.

 

 

Musik

 

Jeg interesserer mig meget for folk/blues musik, men spænder interessemæssigt over mange stilarter.

Woody Guthrie er som sangskriver min absolutte favorit, idet jeg sætter pris på enkeltheden og engagementet i hans ting. Som en naturlig følge heraf er sønnen, Arlo Guthrie, selvfølgelig en fast bestanddel af min pladesamling.

Og, mens vi er ved Guthrie familien, så er Arlos datter, Sarah Lee Guthrie, nu godt i gang med sin karriere. Umiddelbart synger hun cuontry, men, som sin far og farfar, er hun ikke let at placere. Hun er kort sagt tro imod familiens idealer, og dog sin egen. Men absolut ikke mainstream. Jeg glæder mig til at følge hende karriere fremover.

Som de fleste ældre mennesker, holder jeg stadig fast i den musik, jeg hørte som ung. Jeg tror, det hænger sammen med at man modnes sammen med den musik, der er oppe i tiden. Den musik man lytter til, er med til at brande en som person. Og i det hele taget står huden mere åben, mens man er ung.

Derfor lytter jeg stadig til navne som Grateful Dead. Især Jerry Garcias guitarspil kan få det til at risle koldt ned ad ryggen endnu. Irsk og skotsk folkemusik, samt bluegrass rører også noget dybt inde i mig.

Skal der sættes navne på den musik, jeg lytter til vil listen se nogenlunden sådan ud: Runrig, Lars Lilholdt, Saybia, Procol Harum, Pete Seeger, The Dubliners, McCallmans og mange flere. Foruden de allerede nævnte, samt klasisk og latinamerikansk musik. En bred smag, kan man sige.

Selv spiller jeg mest akustisk guitar, og har oprindelig lært klassisk guitar.

Senere har jeg ødelagt den spilleteknik, jeg så møjsommeligt har indøvet, fordi blues og ragtime skal spilles med en mere ”sloppy” teknik, hvis det skal lyde rigtigt.

 

Litteratur

Vil man skrive, skal man læse meget. Jeg læser i perioder meget, og interessen spænder over et bredt felt af skønlitteratur og mere faglige tekster.

Igennem det seneste års tid har jeg haft meget glæde af de lydbøger, Bov Bibliotek, i samarbejde med sponsorer udlåner hos IDS i Padborg. Med min sparsomme fritid, er jeg ellers tit tilbageholdende med at forsøge mig med nye forfattere, men når jeg kan lytte til bøgerne mens jeg kører, får jeg en masse tid foræret, som gør at jeg har mere mod på det usikre.

I det hele taget er ordningen blevet en sådan succes, at lydbøgerne slet ikke rækker. Så jeg er sikker på at Bov Bibliotek er åbne overfor flere sponsorer, hvis nogen skulle være interesseret!!!

Efter at jeg er holdt op med at køre eksport, kommer jeg så sjældent til Padborg, at det er vanskeligt at bytte lydbøger. Derfor har jeg meldt mig ind i en lydbogsklub. De har et stort udvalg, og selv om jeg som regel afbestille månedens bog, får jeg alligevel købt lidt hen ad vejen.  

 

Fotografi

 

Før jeg fik børn, brugte jeg meget tid i mørkekammeret – og mange penge på udstyr. På mine gamle dage har jeg igen taget interessen op, dog på en helt anden måde, idet mørkekammeret er skiftet ud med en computer.

Som fotograf er jeg meget fascineret af at arbejde med mennesker. F. eks. har jeg ofte fotograferet folk i arbejdssituationer. Jeg kan også godt lide at indfange specielle ansigter på gaden med mit kamera.

Den nøgne krop er også fascinerende rent fotografisk, hvis man vel at mærke forstår at sætte sig ud over tendensen til glamourøse gynækologistudier, som desværre er det niveau, de fleste mandlige fotografer befinder sig på.

Jeg har næsten altid mit Olympus DSLR kamera med, når jeg er ude, for det tilfældes skyld, at der skulle dukke et godt motiv op.

Blandt mine yndlingsmotover er naturligvis også lastbiler. Dog vil jeg ikke gå så vidt som til at kalde mig truckspotter. For det meste fotograferer jeg kun særligt raffinerede lastbiler, eller motover, som skildrer miljøet.

Det sidste hænger muligvis sammen med at jeg i bund og grund interesserer mig mere for mennesket, end for teknikken.

Alt hvad jeg kan indenfor digital fotografi er selvlært, idet mit job desværre forhindrer mig i at deltage i fotoklubber, kurser og lignende. Dog er min nabo flink til at invitere mig med som lejlighedsvis gæst på sine fotokurser, og når han tager på fototur med sine kursister.

 

 

Til top  

Familien

 

Status: Male and taken!

 

Jeg hører til den sjældne race, der kun har været gift med den samme, og stadig, efter mange år, holder stand. Det var min hobby som fritidsfotograf, der stille og roligt listede mig ind i ægtestanden.

Jeg boede på et værelse i Holstebro, og i værelset ovenover boede en rødhåret pige, der hed Bente, som læste til ergoterapeut. Jeg faldt ret hurtigt for hendes charme, men var noget i tvivl om taktikken.

Sådan noget kan en rigtig jyde overveje længe! Men på den anden side, er vi også godt klar over at et godt tilbud, skal man ikke lade ligge for længe. Så en dag strammede jeg mig an, gik op til hende og spurgte, om hun havde lyst til at lege model på en lille billedserie.

Det viste sig at hun også var begyndt at interessere sig for foto, og at vi i det hele taget var på bølgelængde. Et stykke tid efter, flyttede jeg ind på værelset ved siden af hendes, og et år senere fik vi en lejlighed, som lå udenfor byen, ved vandkraftsøen.

Det var derude, tæt på naturen, vi blev enige om at forsøge os med et barn. For at gøre dagligdagen lettere, købte vi et hus inde i centrum. Vel indrettede i det lille hus, kom vores datter, Katrine, til verden. Senere fik vi Christoffer, og huset blev for lille til alle vore aktiviteter. Derfor købte vi en stor patriciervilla, tæt ved Holstebros centrum, hvor vi bor endnu.

 

Til top

Bente Rasmussen

 

Bente er ansat på et dagcenter for pensionister, som ligger her i Holstebro. Hun kan godt lide at arbejde med gamle mennesker, som kan fortælle hende om gamle traditioner, familiehistorier og den slags, så den arbejdsplads er nok hendes ”rette hylde.”

Hun er også meget ferm til alt, hvad der har med håndarbejde at gøre. Hun syr og strikker, og skal der være fest hos en eller anden i familien, laver hun gerne bordkort, indbydelseskort, og den slags.

Hun er også den i familien, der kan huske, hvornår de forskellige onkler og tanter har fødselsdag, hvilket er meget praktisk for en mand som undertegnede, der ofte har svært ved at hitte rede i den slags.

Vi er altså to meget forskellige personer, som supplerer hinanden godt, når vi ellers husker at respektere hinandens særheder.

 

Til top  

Katrine Rasmussen

 

Efter at have taget studentereksamen, pakkede Katrine hvad der kunne medbringes af bagage på et fly, og flyttede til Paris. Efter at have boet hos "venners venner" i et par uger, fandt hun en delelejlighed, og fik samtidig en god og spændende ven i Tongay, som var lejlighedens officielle lejer. I det år, hun tilbragte i Paris, levede hun af forskellige småjobs - bl.a. som telefoninterviewer og servitrice.

Efter sin hjemkomst fra Paris, fik Katrine arbejde i en børnehave, og senere på nathold hos Arla Foods. På den måde skaffede hun penge til at rejse til Kina, hvor hun besøgte sin veninde, Anne Carina, som var derude som underviser. De to reste en del rundt i Kina sammen, før Katrine igen vendte hjem.

Derefter stod der Latinamerika på programmet. Men først gik turen endnu en gang omkring Arla, så der var penge til en længere ekspedition.

Den næste tur gik til Cuba, hvor hun rejste rundt som backpacker i lidt over en måned. Det kom der mange gode venskaber ud af. Egentlig var det meningen at turen skulle have varet en del længere, og fra Cuba ville Katrine være rejst videre til Venezuela, eller et andet latinamerikans land. Men oplevelsen af Cuba var så intens, og alt for stor at bære alene, så hun rejste hjem igen i november 2006.

Hjemme havde vi imidlertid planlagt at besøge Katrine i Cuba, og vi var så tændte på ideen, at vi i januar 2007 fløj til Cuba sammen med Katrine. En uforglemmelig oplevelse, hvor vi kunne trække på de kontakter, Katrine i forvejen havde. Desuden var Katrine på det tidspunkt i gang med at skrive en bog om Cuba, som hun stadig manglede lidt input til.

Vel hjemme igen tog Katrine en slapper, før hun endnu engang flyttede til udlandet. Denne gang til Berlin, hvor hun koncentrerede sig om at arbejde med sin bog, samt at indsuge denne særlige stemning, som man kun finder i Berlin. Pengene havde hun på forhånd tjent hos Arla.

Efter eventyret i Berlin, måtte hun atter en gang omkring Arla. Denne gang for at tjene penge til en tur til Mexico, hvor hun rejste over sammen med Anne Carina.

Her i 2008, befinder hun sig i København, hvor hun er flyttet i bofællesskab, og arbejder i børnehave, samt på Bispebjerg Hospital, mens hun venter på at komme ind på universitetet. Hendes bogmanus er nu færdigt, og cirkulerer hos forlagene.

 

Til top

Christoffer Rasmussen

 

Christoffer har altid gået meget op i biler og lastbiler. Dog ville han i første omgang gerne være smed, da han var færdig med 10. klasse, på Søndbjerg Efterskole. Det gik dog ikke som planlagt. Skoletrætheden havde sat sig for dybt i kalunet, så han skiftede i stedet til chauffør uddannelsen, hvor det heldigvis ikke gik ret meget bedre. Jeg siger heldigvis, fordi livet som chauffør altid har været meget hårdt, og der næppe er udsigt til at forholdene forbedres væsentligt i den kommende tid.

Interessen for biler fik ham til i stedet at forsøge sig som autolakerer. Han gennemførte grunduddannelsen på Teknisk Skole i Silkeborg, men var desværre uheldig med sin læreplads - og desuden en del i tvivl om, hvad han egentlig ønskede sig.

Efter at have aftjent sin værnepligt på Skive Kaserne, og behændigt undgået en skæbne som kanonføde i Afganistan, har han fået fast arbejde hos en industrilakering i Struer. Det er han overordentlig tilfreds med, idet han har det godt med mester, og reelt arbejder som svend.

Malerarbejde er absolut den rette hylde for Christoffer, selv om jeg ikke kan fordrage dette udtryk. Christoffer har udpråget sans for detaljer, og elsker at aflevere et perfekt arbejde.

Her i 2008 har han købt en næsten ny VW Polo, rimeligt gejlet, og hvis jeg kender ham rigtigt, kommer der endnu mere gejl på bilen, inden året er omme.

Med den store praktiske erfaring, Christoffer efterhånden har opnået, håber jeg at han senere vil gennemføre det sidste af sin maleruddannelse, hvadenten det bliver som autolakerer, eller som bygningsmaler.

 

Lady og Terry

 

Til top!  

Det siges, at ingen ud over hundeejere er mere indbildske end børneejere. Hvad der så ellers menes med det?

Vi havde længe overvejet at anskaffe en hund, da jeg pludselig fik øje på Lady og Terry. De var kommet i klemme i en skilsmisse, og var derfor blevet indleveret til et dyreinternat.

På internatets hjemmeside stod der, at de var søskende, dog ikke af samme kuld, og altid havde været sammen. Derfor ville man gerne finde en familie, hvor de kunne være begge to.

Nu var det jo kun en enkelt hund, vi havde i tankerne, og det krævede derfor en del overtalelse at få min bedre halvdel med på i det hele taget at se hundene. Desuden stod vi og skulle til Paris i en uge, hvilket besværliggjorde projektet en del.

Det var således under påskud af, at det hele nærmest var en slags osetur, ligesom når man i god tid i forvejen ser på nye køkkener, at jeg til sidst fik Bente overtalt til at tage med ud at se på dyrene.

Jeg skal da også love for at vi fik kikket. De små bæster var ganske enkelt ikke til at modstå. Inden vi fik set os om, var vi på vej hjem, med to meget nervøse og urolige hunde farende rundt i bilen.

Internatet var så flinke at tage hundene i pleje, da vi en uge senere skulle til Paris. Men siden har de boet hos os, og skønt de var meget stressede i starten, har de nu fundet sig godt tilrette. Og de er et par rigtige hyggehunde.

Man siger ganske vist, at hunde ikke tager skade af at blive flyttet. Det tror jeg nu ikke er hele sandheden. Under alle omstændigheder vil det blive sidste gang Lady og Terry bliver flyttet. Den omstilling vil jeg ikke byde dem en gang til. Derfor vil jeg gøre alt for at de bliver her. Om jeg så selv skal sulte.

 

Hans E. Kratholm Rasmussen| Møllevej 17 | 7500 Holstebro
Tlf 97 42 47 12 E-mail